Børnefysioterapeut Sandra Holm Poulsen

Mit navn er Sandra og jeg er bosat i skønne Holbæk by sammen med mine to drenge.
Jeg brænder for at arbejde med børns positive udvikling og se deres muligheder fremfor begrænsninger. Den tidlige indsats har afgørende betydning for barnet og dets udviklingsperspektiv samt familiens trivsel og samspil.

Jeg er uddannet og autoriseret fysioterapeut fra Professionshøjskolen Metropol i januar 2018.
Sidenhen har jeg arbejdet i både det offentlige og i det private med mange forskellige problemstillinger inden for børne-, unge-, ældre- og specialområdet.
Min vej ind i børnefysioterapien startede, da jeg selv fik børn for 5 år siden. Begge mine drenge havde en svær start på livet med mange forskellige udfordringer som kolik, stramt tunge- og løbebånd, allergier, aktive primitive reflekser og motoriske udfordringer. Da vi som familie oplevede ikke at blive mødt og hjulpet af sundhedssystemet, begyndte vi selv at undersøge problematikkerne og afdække behandlingsmulighederne.

Jeg behandler inden for et bredt spekter, hvor det kan være svært at få hjælp gennem det offentlige:
Det mundmotoriske (OMFT fra +5 år), motorisk usikre børn, primitive reflekser, børn med stress, samt mobilisering og manuel behandling til babyer og børn. Derudover udfører jeg standardiserede motoriske test til brug ved yderligere udredelse i kommunalt regi.

boernefysioterapeut-sandra-holm-poulsen